Fra sedler til trådløs
Fra kontanter til trådløs betaling
- I 2009 havde jeg lidt kinesiske yuan med hjemmefra og var altid på udkik efter en ATM maskine for at sikre kontantbeholdningen.
- Indtil 2013 var Alipay primært noget, man brugte til nethandel (Taobao).
- 2014 introducerede WeChat deres "Red Envelope" (Hongbao) kampagne under det kinesiske nytår. Hongbao er traditionen med at give en rød konvolut med nogle pengesedler som gaver i alle slags sammenhænge. Det fik millioner af kinesere til at koble deres bankkonto til WeChat. Herefter begyndte QR-koder at dukke op i de store byer, men kontanter var stadig det normale.

- 2016: Alipay og WeChat Pay begynder at dominere alt fra gadekøkkener til taxa-betaling (Didi) hvor betaling foregår ved at scanne en QR kode med mobiltelefonen
- 2018: over 80% af betalingerne i byerne sker nu elektronisk - og mange butikker holder op med at have byttepenge (småpenge) i kassen.
- 2019: Man begynder at se skilte, hvor der står "Ingen kontanter"
- 2020-2022: Under COVID-19 blev kontanter set som "beskidte" og potentielle smittekilder.
- Sundhedskoder: Integrationen af sundhedskontrol (Health Code) i Alipay og WeChat betød, at man skulle have sin telefon fremme for at bevæge sig rundt. Det fjernede den sidste rest af kontantbrug.
E-CNY: Den digitale Yuan (Kinas egen stats-krypto) begynder at blive testet bredt.
Den digitale mur nedbrydes for udlændinge
Indtil midten af 2023 var det næsten umuligt for turister at bruge systemet uden en kinesisk bankkonto. Men da jeg besøgte Kina igen i 2024 kunne jeg koble dansk visa og MasterCard til at lave betalinger via WeChat og AlipayLeapfrogging
Kina har altså sprunget "betalingskort-fasen" over, og gik direkte fra kontanter til trådløs betaling via mobiltelefonen.