​De første år jeg besøgte Kina (2009 -12)
var bagerbutikker ikke noget man så i Kina og man sku være glad hvis der til morgenmaden ( spejlæg) var et par skiver kedelig toastbrød ( kendt som plasticbrød)at putte i brødristeren . Den form for brød man kendte i det nordlige Kina ( nord for Yangtze floden), var primært Manitou - hvide , dampede boller uden skorpe.

Den "Asiatiske Bager-bølge" (2010-2020)

​Omkring 2012 begyndte kæder fra Taiwan og Sydkorea (som 85°C og Paris Baguette) at indtage Kina. De introducerede nu brød som en "lifestyle". Det var stadig sødt og blødt (tilpasset den asiatiske gane, der ikke var vant til hårde skorper), men butikkerne var moderne, vellyste og duftede af smør. Brød blev en luksus-snack snarere end et måltid.

Da jeg kom tilbage til Kina i 2024 var brød situationen fuldstændig forandret.
Alle vegne , på alle hovedstrøg og gader finder man konditor og brød butikker, med et overvældende udbud af brød og søde kager .🍰🍪
​En del af forklaringen er angiveligt at en ny generation af kinesere, der har studeret i udlandet, er kommet hjem med en smag for ægte surdej, sprøde baguetter, croissanter og søde kager 😋
​

Middelklassens statussymbol:

At købe dyrt brød og en kop kaffe er blevet et symbol på "det gode liv" (Xiao Zi - lilleborgerskabets luksus).
Den traditionelle morgenmad med grød (congee) eller friturestegte dejstænger (youtiao) bliver i byerne i stigende grad udskiftet med en hurtig croissant eller en toast på farten.

Man kan måske på stå at flotte kager fra konditoren er blevet den unge generations Hongbao ...i stedet for den røde konvolut med penge, kan man nu forære fashionable kager i eksklusiv indpakning - ofte i de traditionelle kinesiske farver rød og gul .

​Men vi skal nok huske på , at selv om unge kinesere overtager nogle af vores forbrugsvaner og livstilsprodukter, så skal man ikke forvente at de dermed også vil adoptere vores politiske system ...det tror jeg ikke kommer til at ske!

More Pastry Photos